Trænregimentets

Jutland Veterans til Nijmegen 2017

Af Korporal Thomas Brandt

Fra d. 15-22 juli 2017 var Trænregimentets Jutland Veterans for 5. gang repræsenteret ved Nijmegen. Det var et blandet hold i år, med deltagere fra både 1. Forsyningskompagni og Militærpoliti. Marchen bød som altid på vabler og ømme trædepuder, men i år havde Hollands vejrguder også skruet godt op for temperaturen!

Fra Danmark til Holland

Vores tur til Nijmegen startede lørdag d. 15 juli, hvor der var afgang fra Aalborg Kaserner. Da Holland ligger for langt væk til, at man gider gå derned, blev vi heldigvis tilbudt et lift af Trænregimentets marchhold, der havde plads i deres bus. Den lange bustur på 12 timer gav os mulighed for, at begge hold kunne lære hinanden at kende – og selvfølgelig blev der fortalt røverhistorier til de nye Nijmegen-gængere, og drukket diverse flydende genstande. Vi ankom til Nijmegen søndag morgen, hvor vi brugte formiddagen på at pakke ud og slappe af, inden vi gjorde vores indtog til den store byfest om aftenen. Nijmegen er en lille by, men som vi hurtigt lærte, så ved de, hvordan man holder en fest! Dagen derpå, mandag morgen, viste sig at være en anelse hård for nogle af os. Mandagen stod nemlig på appel kl. 09, men på trods af tømmermænd, kom vi alle gennem appellen og resten af dagen blev brugt på at få sovet tømmermændene ud og forberede vores kroppe både fysisk og mentalt til de næste fire dage.

Dag 1

Marchens første dag startede tidligere end selv fuglene var stået op! Kl. 05.00 stod vi klar ved start, spændte på dagens tur. Vores hold bestod i år af 11 førstegangs-gængere, der alle var en smule nervøse. Med sommerfugle i maven, fløj vi dog næsten ud af start og selvom, temperaturen i løbet af dagen rundede 28 grader og sveden dryppede af vores pander, var humøret højt gennem hele ruten. Vores 11 Nijmegennovicer kom alle flot gennem marchens

første dag og der var ingen snak om ømme trædepuder eller trætte ben – alle var mere distraheret og imponeret over marchens skala af deltagere og den store, heppende menneskemængde, der havde indtaget hele rutens længe på 45 km.

Dag 2

Der er ikke noget, der hedder at sove længe under Nijmegen, så vi startede vores tur på dag 2 allerede kl. 04.30 Vores ben var stive og ømme fra dagen før og dag 2 viste sig at være en del hårdere og varmere, end dag 1.

Med en gennemsnitstemperatur på 31 grader, blev turens første vabler prikket og de første meldinger om ømme fødder begyndte at lyde. Halvvejs på rutens 35 km lange strækning meldte de første skader sig også hos os. Vores ordonnans havde derfor lynende travlt på alle rasterne, men til trods for vabler, en forstrukket lyske og knæproblemer, kom alle mand i mål.

Dag 3

Nijmegens svar på Tour de Frances værste bjergetape kom på dag 3! Starten lødkl. 06.00 De to første dage havde sat sine tydelige spor, og det var nu tydeligt at se på folk, at det gjorde ondt. Der kom dog fart på benene igen, mens regnen piskede ned i Holland. Vores humør blev løftet af, hvor godt vi pludseligt var gående på den 40 km lange rute. Vores ordonnans havde bestemt ikke mindre travlt på tredje dagen, da alle rasterne skulle tilpasses så vi kunne smække benene op. Under ruten, passerede vi forbi en canadisk gravplads fra Anden Verdenskrig, hvor der blev holdt en længere rast for alle deltagere, så folk kunne tage sig god tid til at se gravpladsen. Da vi nåede slutningen af dagens rute fik vi alle en smagsprøve på, hvordan det ville være at nå i mål på fjerde dag. Mange mennesker var allerede mødt op for at heppe og klappe de deltagende i mål, hvilket var med til at give os den nødvendige gejst og energi til at komme helt i mål.

Dag 4

På finaledagen var benene ømme, men humøret var højt. Vi var alle glade for, at vi nu skulle begive os ud på marchens sidste rute. Vi var flyvende fra morgenstunden og gennem det meste af de 43 km, men det sidste stykke mod mål var hårdt for alle. Da vi ramte 40 km, måtte vi heldigvis smide vores rygsække og vi fik samtidig overrakt en medalje hver. Hele turens højdepunkt var uden tvivl de sidste 3 km af marchen. Den lille, idylliske by, Nijmegen var fyldt med glade mennesker, der jublede og bød os alle velkommen til den store fest. Der var kys og

kram fra tilskuere – og en af vores holdmedlemmer fik et køligt dyp i et børnebadebassin af en lokal kvinde. Den varme velkomst gjorde, at de deltagere, der var skadede pludseligt kunne gå normalt og vi kom derfor alle samlet i mål, med store smil på vores læber. Da vi ankom til lejren

fejrede vi vores bedrift med masser af festlig væske, inden vi drog hjem mod Danmark igen.