2017-Aalborgs-bedste

AKIF til Aalborgs bedste

 

Aalborg kommune gennemfører hvert år en event, hvor man hædrer særlige dygtige idrætsudøvere for sidste års præstationer.

 

I år gennemførtes eventen i Aalborg kongres og kulturcenter (AKKC). Kommunens borgmester Thomas Kastrup Larsen overrækker kommunens gave (i 2017 et gavekort til Salling) til hver eneste idrætsudøver – og der er omkring 240 deltagere fra 35 idrætsforeninger…

 

For at komme i betragtning skal man have opnået den fornemste placering i sin idrætsgren indenfor Dansk Idrætsforbund (DIF) eller podieplaceringer ved et Europa- eller verdensmesterskab samt de olympiske lege. Et mesterskab i Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) er således ikke kvalificerende til eventen.

 

AKIF har virkelig mange dygtige idrætsudøvere i de officielle danske mesterskabsidrætsgrene (DM) Feltsport og Biathlonorientering, hvorfor ikke mindre end 12 AKIF´ere havde kvalificeret sig til Aalborgs bedste.

AKIF atleter med Aalborgs borgmester. Forrest fra venstre Jørgen Schnack, Ole Christiansen, Anne E. Edsen, Borgmester Thomas Kastrup Larsen, Astrid Hadberg, Jonas Falck Weber og bagerst fra venstre Torben Christian Munk Sørensen, Hans Kresten Larsen, Jes Mose Jensen og Jan Møller.

 

Ved eventen savnedes AKIF´erne Emilie Blak, Christian Møller og Andreas Mikkelsen Jensen, som måtte prioritere anderledes denne aften.

 

Undervejs i eventen var der korte opvisninger fra kommunens idrætsklubber og efter overrækkelsen af gavekort var der show med soulsangeren Wafande.

Billedet til venstre viser menig Anne Edsen fra 5 HBU kompagni, som havde fået fri til deltagelse og kom direkte fra felten og nåede endda at vaske den værste sløring af hoved, ører og hals.

 

Anne blev velfortjent hædret ekstraordinært, da hun i 2016 udover danske mesterskaber i BÅDE feltsport og biathlonorientering desuden kunne skrive årets bedste kvindelige idrætsudøver på visitkortet på baggrund af sit verdensmesterskab i biathlon-orientering.